Læger
Professor, overlæge, Ph. D. Michael Rindom Krogsgaard
Michael Krogsgaard blev læge i 1980 og speciallæge i ortopædisk kirurgi i 1992. Han specialiserede sig under ansættelser på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet i kikkertkirurgi og skulderkirurgi. Han har siden 1996 været ansvarlig for skulderkirurgien på Bispebjerg Hospital. Han blev 1. maj 2011 Danmarks første professor inden for dette område.
Michael Krogsgaard har mangeårig erfaring med udredning og behandling af alle typer skulderlidelser og særlig ekspertise i kikkertkirurgiske indgreb. Han har skrevet talrige artikler om skulderlidelser samt kapitler om skuldersygdomme i flere danske og internationale lærebøger.
Derudover har Michael Krogsgaard stor erfaring med udredning og artroskopisk behandling af lidelser i anklen, bagfoden og omkring senerne i bagfoden. Han har mangeårig erfaring med udredning og behandling af alle idrætskirurgiske lidelser og særlig ekspertise i kikkertkirurgiske indgreb og ledbåndsrekonstruktion. Han har skrevet talrige artikler om knælidelser og var formand for den arbejdsgruppe, som udformede referenceprogrammet (dvs. de retningslinier, der anvendes landet over) for ledbåndsskader i knæet. Han har ligeledes stor undervisningsaktivitet og er lektor ved Københavns Universitet.
Michael Krogsgaard var i 6 år formand for Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi og sidder nu i bestyrelsen for Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi.
