Karpaltunnelsyndrom
Midternerven går fra underarmen ud i fingrene, og hvis denne nerve udsættes for et tryk giver det sovende fornemmelser og til tider smerter. Dette kaldes karpaltunnelsyndrom. I de fleste tilfælde er der ingen påviselig årsag til sygdommen, men man ser det oftere hos gravide, sukkersygepatienter og gigtpatienter.
Symptomer
- Sovende fornemmelser
- Smerter
- Problemer med at holde på ting på grund af nedsat følelse eller kraft
- Føleforstyrrelser
Behandling
Vi benytter to forskellige operationsmetoder og vælger den metode, der mest optimal for den enkelte patient.
Traditionel operation
Den mest almindelige måde at operere på er at spalte det tværgående bindevævsbånd gennem et ca. 5-6 cm langt snit ved håndleddet og i hulhånden. Operationen foretages i lokalbedøvelse.
Kikkertoperation
Ofte vil der være mulighed for at udføre behandlingen ved kikkertoperation. Fordelen ved kikkertmetoden er, at du hurtigere kan vende tilbage til dit arbejde og dine daglige gøremål.
Ved begge operationstyper gælder det, at natlige smerter i langt de fleste tilfælde forsvinder hurtigt efter operationen. De sovende fornemmelser forsvinder som regel i løbet af et par uger eller måneder. Hvis sygdommen har stået på længe, eller hvis symptomerne har været særlig kraftige, går der ofte længere tid, før føleforstyrrelserne aftager. Det hænder, at de ikke forsvinder, især hos ældre.

