Skader på korsbånd

Knæet har tre ledkamre: et indre, et ydre og leddet mellem knæskal og lårben. Alle ledflader er beklædt med brusk, og i både det indre og ydre ledkammer er en menisk indskudt imellem lårben og skinneben. Knæets stabilitet sikres dels med en stabil form af ledfladerne i det indre ledkammer, dels med en rund lårbenskno, der passer ned i en fordybning på skinnebenet, og dels med kraftige ledbånd. At knæet er stabilt i siden skyldes sideledbåndene, korsbåndene og flere skrå ledbånd.

Den hyppigste ledbåndsskade i knæet er skade på det indre sideledbånd. En sådan skade betyder ikke meget for knæets stabilitet. Denne skade behandles med en stabiliserende bandage i 6 uger, fuld støtte, fuld bevægelse og optræning. Operation kommer kun på tale ved betydelig løshed.

En anden hyppig skade er overrivning af det forreste korsbånd, hvilket forekommer mere end 5.000 gange årligt i Danmark. Medmindre korsbåndet har trukket et stykke af skinnebenet af (hvilket ses hos ca. 5 %) er behandlingen optræning. Man kan ikke sy korsbåndet. Ca. 3.000 får årligt behov for en rekonstruktion af forreste korsbånd

En skade på bageste korsbånd medfører tendens til bagudglidning af skinnebenet, men det giver sjældent problemer og behandles som hovedregel med optræning. Denne type skader er dog ofte kombineret med andre ledbåndsskader. Disse kombinerede ledbåndsskader er omfattende og skal ofte behandles inden for de første 2 uger.

Symptomer

• Rotationsløshed, hvor knæet kan gå ud af led, når man står fast på foden og drejer kroppen udad.

Operation til at rekonstruere korsbånd
Overrevne korsbånd kan for mindre aktive personer behandles konservativt, det vil sige med optræning. Hvis der er tegn på ustabilitet eller hvis personen er meget aktiv og har svært ved at udføre sit arbejde eller sport, kan korsbåndet rekonstrueres. Formålet er igen at opnå god stabilitet i knæet og forhindre skader på menisken og brusken i knæet.

Operationen udføres med kikkert, og knæet undersøges samtidig for eventuelle andre skader, f. eks. på menisk eller brusk. Sædvanligvis behandles eventuelle andre skader samtidigt med korsbåndsoperationen.

Det nye korsbånd skabes ved hjælp af senevæv, som stammer fra personens knæskalssene eller hasesenerne. Begge metoder giver høj sandsynlighed for et stabilt knæ. Der bores kanaler i skinnebenet og lårbenet, som svarer tl det sted, hvor det nye korsbånd skal placeres. Herefter fastgøres senevævet til knoglerne, oftest med skruer.

Hvis man benytter senevæv fra knæskalssenen anvendes den midterste trediedel af knæstrækkesene samt en lille knogleklods fra henholdsvis knæskallen og underbenet. Senen fastgøres i knoglekanalerne i henholdsvis underbenet og lårbenet ved hjælp af skruer, som fikserer det nye korsbånd, indtil det er helet fast i knoglekanalerne. Operationen medfører to ca. 4 cm lange ar fortil på knæet samt mindre ar fra kikkerten. Efter operationen må du bevæge og støtte fuldt på det opererede ben. Normalt skal du ikke anvende bandage efter denne operation, medmindre du har fået syet en menisk eller fået opereret andre ledbånd samtidigt.
Ulempen ved denne operationsmetode er, at der i optræningsforløbet er tendens til smerter i den tilbageværende del af knæskalssenen, samt smerter, når man ligger på knæ. Hos de fleste forsvinder disse problemer efter ca. 1 år, men hos nogle få procent bliver smerterne kroniske.

Hvis man benytter senevæv fra hassesenerne anvendes to af knæets inderste bøjesener, som udtages gennem et 3-4 cm stort snit på indersiden af øverste del af underbenet. Senerne lægges dobbelt og de fæstnes til lår- og skinneben med skruer. Operationen medfører et 3-4 cm langt ar på indersiden af knæet og to små ar på forsiden af knæet. Normalt skal der ikke anvendes bandage efter denne operation.
Ulempen ved denne operationsmåde er risiko for smerter og afsvækket kraft svarende til de inderste hasesener. Sædvanligvis forsvinder generne dog i løbet af det første år.

Resultatet efter korsbåndsrekonstruktion
Omkring 85% får et vedvarende stabilt knæ efter rekonstruktion af forreste korsbånd. I hvilket omfang man kan genoptage sine tidligere aktiviteter afhænger dog også af, om der er andre skader (andre ledbåndsskader eller skade på menisk eller brusk). Det er således ikke 85%, der kan vende tilbage til sport i samme omgang som tidligere. Løb kan genoptages efter 6 måneder og kontaktsport og skiløb efter 12 måneder.