Navlebrok



Ved et navlebrok trænger bughinden, fedtvæv og nogle gange en del af tarmen sig gennem bugvæggen. Brokket viser sig i eller omkring navlen som en buledannelse.

Risikoen ved at have et navlebrok er, at en mindre del af tarmen kan blive klemt i brokket, så der opstår et indeklemt brok med tarmslyng. Dette er en sjælden, men alvorlig tilstand, som kræver akut operation. Det vides ikke, hvor stor risikoen for indeklemt brok med tarmslyng er for patienter med navlebrok.

Om du skal opereres eller ej, afgøres ud fra en afvejning af 3 faktorer:

  • de ulemper og gener du oplever ved brokket
  • risikoen for komplikationer ved operation
  • risikoen for komplikation, hvis du ikke bliver opereret

Denne balance bør du drøfte med den behandlende læge.

Symtomer
De fleste navlebrok giver ingen eller kun få gener. I nogle tilfælde vil der dog være ubehag og smerter, især ved hoste og fysisk arbejde.

Operation
Ved  operationen foretages et snit over brokket. Indholdet i brokket skubbes tilbage i bughulen. Herefter sys åbningen i bugvæggen, hvorigennem brokket klemte sig ud. I nogle tilfælde, hvor åbningen i bugvæggen er større kan et net af kunststof isyes som forstærkning. Dette kan mindske risikoen for at brokket kommer igen.

Download patientvejledning om navlebrok her.