Frossen skulder
Sygdommen frossen skulder starter med smerter i ledkapslen i skulderen i 3-6 måneder. Herefter bliver skulderen gradvist mere stiv. Heraf stammer navnet frossen skulder også, da den oplevet som fastfrossen eller låst. Smerterne aftager, jo mere stiv skulderen bliver. Efter 1-2 år kommer bevægeligheden helt eller delvist tilbage.
- Konstante smerter i skulderen
- Forstyrret nattesøvn på grund af smerter
- Stivhed i skulderen
- Manglende rotation i armen
Behandling
Sygdommen går over af sig selv, men det er smertefuldt i den første fase af forløbet. Derfor består behandlingen i at lindre symptomerne og afkorte forløbet, hvis det er muligt.
I den første fase er smertestillende medicin nødvendigt. Dette gives som indsprøjtninger i skulderleddet med binyrebarkhormon, som dæmper den voldsomme irritation og med store mængder lokalbedøvelse eller saltvand. Dette udspiler leddet og forhindrer at ledkapslen skrumper.
Derudover kan stivheden delvis ophæves ved at opklippe ledkapslen ved en kikertoperation. Efter operationen behandles med intensiv fysioterapi.
