Læger
Michael Krogsgaard blev læge i 1980 og speciallæge i ortopædisk kirurgi i 1992. Han specialiserede sig under ansættelser på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet i kikkertkirurgi og skulderkirurgi. Han har siden 1996 været ansvarlig for skulderkirurgien på Bispebjerg Hospital. Han blev 1. maj 2011 Danmarks første professor inden for dette område.
Michael Krogsgaard har mangeårig erfaring med udredning og behandling af alle typer skulderlidelser og særlig ekspertise i kikkertkirurgiske indgreb. Han har skrevet talrige artikler om skulderlidelser samt kapitler om skuldersygdomme i flere danske og internationale lærebøger. Han har en stor undervisningsaktivitet og er lektor ved Københavns Universitet.
Michael Krogsgaard var i 6 år formand for Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi og sidder nu i bestyrelsen for Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi.

