Efter operationen

Lægen vil instruere dig i, hvordan du skal forholde dig efter operationen. Der vil være forskellige forholdsregler afhængig af, hvilken type operation du har fået foretaget. Sygeplejersken udleverer den nødvendige smertestillende medicin til de første dage, hvis der er behov for det, og sætter dig ind i, hvordan forbindingerne skal passes.

Efterkontrollen af operationen foregår enten hos den opererende læge fra City Privathospital eller hos egen læge. Dette afhænger af operationstypen.
Patienter, der skal til efterkontrol på City Privathospital får en aftale i passende tid efter operationen. Her kontrollerer lægen, hvordan det er gået siden operationen, og der kan være tale om fjernelse af sting.  Du vil blive instrueret i, hvordan det videre forløb skal foregå, og om der er behov for særlig genoptræning.